Om

Nana Daugaard

Jeg hedder Nana Daugaard og er freelancer inden for PR, kommunikation og marketing ved siden af mit job som Web Content Manager i Tryg Forsikring A/S.

Jeg har tidligere arbejdet  inden for forlagsbranchen, medicoindustrien og for et af Danmarks største mediebureauer. Siden 2013 har jeg beskæftiget mig 100 % med søgemaskineoptimering og digital markedsføring for nogle af de største brands i Norden.

Min tilgang til opgaver er forretningsorienteret, hvilket skiller mig ud fra mange traditionelle tekstforfattere. Jeg skriver tekster og udarbejder strategier med konstant øje for din bundlinie.

Ofte bliver jeg brugt som sparringspartner og idegenerator. Jeg er heller ikke bleg for at tage arbejdshandskerne på  og få tingene gjort. Du kan derfor bruge mig, hvis du har gode ideer, halve ideer eller slet ingen ideer i forhold til at bruge medier, web og sociale medier til at komme ud med dit budskab.

Jeg er uddannet cand.merc.kom fra Copenhagen Business School og har sidenhen specialiseret mig i online kommunikation, PR og digital markedsføring.